Distortion 2012: Svært valg – hvilken gadefest?

maj 31, 2012 Skriv kommentar

Distortion gjorde torsdag morgen klar til fest på Nørrebro, men hvilken fest skal man vælge?

Sidste år var der 100.000 til Distortions gadefester på Nørrebro, og med udsigt til stort set tørvejr, 15 grader og i lyset af den massive tilstrømning i indre by onsdag, kan der forventes nogenlunde det samme torsdag eftermiddag.

Som noget nyt skal man ikke alene vælge mellem et hav af arrangementer på indre Nørrebro, men kan i år også vælge at satse på Superkilens Den Røde Plads længere ude ad Nørrebrogade. Det vil formentlig give Distortion en anden dynamik i år med folk mere spredt ud mellem de to “festivalområder” – og formentlig en del tusind der skal have det hele med og cykler eller går op og ned ad Nørrebrogade.

Her er noget af det, der kan blive highlights i år:

  • Kesi, Klumben og Topgunn er i Guldbergsgade ud for Rust (fra kl. 17)
  • Cheff Records styrer løjerne fra scenen ved Den Røde Plads og bebuder, at de blandt andre præsenterer … Klumben, Topgunn og “ukendt kunstner” (mon ikke et godt bud er en, der ikke har lavet penge, men damer…). Også Stanley Most er på plakaten her (hele dagen, hvilket i praksis nok vil sige fra kl. 16)
  • Kærlighedsfest med gratis drinks på Electrocute i Elmegade (fra kl. 16)
  • Der er japansk fest i Sankt Hans Gade med Kampai Bakas (fra kl. 15)
  • Ud for Mexibar i Elmegade er der Mexi Beach Bar -  med liggestole, rullegræs og sydamerikanske beats (fra kl. 16)
  • Allerede tidligere på dagen er der pensionist- og børne-Distortion

Se kort og program hos Distortion

Til forsiden af 2200N

Tags: , , , , , , , Blågårdsgd/Rantzausgd, Indre Nørrebro, Kultur, Mimersgd/Ægirsgd, Nyheder, Sankt Hans/Guldbergsgd, Ydre Nørrebro

Din kommentar

(påkrævet)

(påkrævet)