Citater om Nørrebro

Det er i virkeligheden den uproblematiske sameksistens, som udmærker Nørrebro som Rigtig By. I forstæderne og provinserne bor folk i ghettoer. Vidtstrakte kvarterer er beboet af mennesker, som er nøjagtigt ens, hvad job, indkomst, madvaner og smag i gardiner angår. I Ordrup kan man løbe langt efter shawarma grillen, men til gengæld står der bidselsko i alle klædeskabe. Sådan noget får man ikke en by ud af. Det ligner snarere et konglomerat af bikuber eller myretuer, og akkurat som med myrerne kommer de forskellige ghettokvarterers beboere i konflikt med hinanden, hvis de ved et uheld alligevel mødes.” (…) ”Integration er, når slagteren, blikkenslageren, lægen, advokaten, rengøringsassistenten og folketingspolitikeren bor sådan, at de nemt kan udveksle tjenester. Sådan ser et funktionsdygtigt bysamfund ud. Vi lever jo af hinandens eksistens, hvad enten vi er grønthandlere, fagforeningsbosser, klaverstemmere, skolelærere, journalister, grosserere eller modedesignere, så hvorfor skulle vi holde det hemmeligt, at der eksisterer mennesker, som er stærkt forskellige fra os selv.

(Anne Knudsen: Efterskrift i ”Nørrebro – træk af en bydels historie” af Søren Federspiel, Karsten Skytte Jensen og Jørgen Wenzel, Knuths Forlag, København, 1997)

—

lyset over nørrebro
håbet om en indre ro
endnu en smøg,
der trækker tiden ud

hun føler sig ved siden af
jagtvej onsdag formiddag
hun gav det væk
og så det brænde ud

to og to bliver aldrig fem
vejen ned er altid nem
hvor går hele verden hen?
hvor går man hen når man går hjem?

hun kæmper sin fortabte sag
jagter drømmen dag for dag
men ensomheden
jager alting ud

brændemærket af sin arv
hun graver pænt sin egen grav
og får en pils
der trækker tiden ud

to og to bliver aldrig fem
vejen ned er altid nem
hvor går hele verden hen?
hvor går man hen når man går hjem?

(Magtens Korridorer: “Lyset over Nørrebro” fra albummet Milan Alle, 2009)

Hør sangen

—

Med solen i ryggen, trukket af sin egen evige skygge, forsvinder han ind i Cafe Heimdals røgfyldte mørke.

(Morten E. Nørskov)

—

Bussen, der forlod Nørrebro Runddel med kurs mod Nørreport Station, var ikke alene fyldt til randen af passagerer, den var også usædvanlig fugtig.

(Kathrine Marie Guldager)

—

Nørrebro er byens es. Her gør jeg kort proces. Jeg skriver ingenmandsk. Hurra for kvasidansk!

(Arash Sharifzadeh Abdi)

—

Forbi det rene glas og bastarden og videre ned på

louises, hvor vi også ender i et vaklende blackout.

Jeg husker intet af hvordan jeg kom hjem

 (Tanja Maria Truelsen: fra digtet Nørrebro Oodeee (2009), indsendt til det litterære projekt Stemmer fra Nørrebro og Nordvest)

—

Måtte Nørrebro, som ingen større kulturinstitution ejer, regne sine døde med, blev det landets åndelige centrum.

(Martin A. Hansen i Hin Enkelte)